Dannebrog

Matr. nr. 17


Matr.nr: 17

Sted: Toftholmvej 30

Gården kan spores tilbage til 1664. Fæstebonden var Thøger Christensen og gården var ejet af Henrik Rantzau til Ågård, der i 1664 ejede 5 gårde i Thorup by.

Margrethe Rosenkrants til Ågård ejede 8 gårde i V. Thorup by i 1633 og matr. nr. 17 har givetvis hørt til blandt disse, uden den dog lader sig identificere.

Henrik Rantzau døde i 1674, hvorefter Ågård med bøndergårde arvedes af hans brorsøn Franz Rantzau, som imidlertid døde allerede i 1676 og gods og bøndergårde deltes mellem hans børn. Gården i V. Thorup blev overtaget af Kaj Lykke og Øllegaard Gyldenstjerne til Bidstrup ved Langå, som svigersønnen Johan Rantzau senere overtog og han står da også som ejer af gården i V. Thorup i begyndelsen af 1700-tallet. Efter hans død blev de fleste af disse gårde i V. Thorup solgt til St. Restrup på Himmerland.

Herunder forblev gården indtil omkring 1785-86, da gården blev købt til selveje af Peder Christensen Krogh.

Periode

Bruger

Ejer

1662-72

Thøger Christensen

Henrik Rantzau til Ågård

1682

Thøger Christensen

Kaj Lykke

1688

Thøger Christensen

Øllegård Gyldenstjerne

1710

Niels Thøgersen

Johan Rantzau

1724

Christian Jørgensen

Restrup

o. 1760-84

Svend Christensen Østergård

Restrup

1786-98

Peder Christensen Krogh

Selvejer

1798-1832

Jens Nielsen Holm

Selvejer

1832-68

Peder Chr. Jensen

Selvejer

1869-98

Chr. P. Jacobsen

Selvejer

1898-1951

Peder Chr. Jacobsen

Selvejer

1951-86

Karl T. Jacobsen

Selvejer

1986-

Frode Jacobsen

Selvejer

Matr. nr. 17 o. 1920

Matr. nr. 17 o. 1920.

Kilde: Gårde og slægter i V. Thorup Sogn, 2000.


Denne side er kodet 2005/02/12 af Otto Jensen - tilbage til Oversigt over gårde i Vester Thorup Sogn.