Vesterlund
Sted: Toftholmvej 150
Den ældste kilde, hvori man finder Vesterlund, er Ålborghus lens jordebog fra 1562. Næste gang vi finder gården i lensjordebøgerne, er i begyndelsen af 1600-tallet. Her fremgår det, at gården er i selveje med en såkaldt bondeskyld på 2 tønder byg.
Selvejerbonden, som boede i gården fra begyndelsen af 1600-tallet, hed Jens Christensen Smed eller Kold.
Foruden Vesterlund havde Jens Christensen også nabogården Vestergård i fæste og han drev begge gårde til sin død omkring 1628-29. Sønnen Jens Jensen Kold overtog Vesterlund. og Jens Christensens enke Elin Pedersdatter flyttede over i Vestergård og kort tid efter blev hun gift med Lars Thomsen fra Vigsø.
I 1650 døde Lars Thomsen og hans bror Søren Thomsen i Vigsø Overgård opkøbte hele bondeskylden til Vesterlund
Jens Jensen Kold måtte altså flytte fra sin fædrene gård, efter at have drevet den i over 25 år. Den ny mand i Vesterlund blev dermed Søren Thomsen, som i modsætning til Jens Jensen Kold kom til at bo der som selvejer.
Søren Thomsen døde i 1682, hvorefter hans søn Lars Sørensen overtog Vesterlund. Gården stod stadig at finde i Ålborghus lens jordebøger og da krongodset i 1680 blev reorganiseret i det såkaldte ryttergods, blev Vesterlund også henregnet hertil. Gården var således en ryttergård indtil Lars Sørensens død omkring 1714.
I 1716 solgte kongen ud af sit ryttergods i Nordjylland og den nye ejer af Vesterlund blev Enevold Berregård til Kølbygård og Vesløsgård. Vesterlund forblev nu fæstegård herunder de næste 100 år.
|
Periode |
Bruger |
Ejer |
|
1562 |
Niels Mikkelsen |
Ålborghus |
|
1610-28 |
Jens Christensen Smed/Kold |
Selveje og Ålborghus |
|
1629-55 |
Jens Jensen Kold |
Selveje og Ålborghus |
|
1655-82 |
Søren Thomsen |
Selveje og Ålborghus |
|
1682-1715 |
Lars Sørensen |
Selveje og Ålborghus |
|
1715-58 |
Peder Nielsen Korsbæk |
Kølbygård og Vesløsgård |
|
1758-75 |
Jens Pedersen Korsbæk |
Vesløsgård |
|
1775-1800 |
Peder Nielsen Korsbæk |
Vesløsgård |
|
1800-03 |
Jens Pedersen Korsbæk |
Vesløsgård |
|
1803-47 |
Jens Pedersen Korsbæk |
Selveje |
|
1847-66 |
Niels Chr. Jensen Korsbæk |
Selveje |
|
1866-1900 |
Mogens P. C. Vestergård |
Selveje |
|
1900-04 |
Johanne Christensen Sand |
Selveje |
|
1904-46 |
Jens A. J. Mølbæk |
Selveje |
|
1946-85 |
J. Christian Mølbæk |
Selveje |
|
1985- |
Jens Christian Mølbæk |
Selveje |
