Mellegård

 


 

Placering: Matr. nr. 11, Thistedvej 644

Historie:

Mellegård i Vust har vel fået sit navn indenfor de sidste 100-150 år, da den efter sammenlægningen med Gerts gård var den mellemste gård, placeret mellem Nørgård og Gisholm. Gården var i  1661 ejet af Poul Jensen Holst i Vesløs Søndergård og fæsteren var Christen Lauridsen.

I slutningen af 1600-tallet var gården ejet af Poul Holsts svigerdatter Maren Laursdatter og fæsteren i gården hed Christen Hansen. Gården må herefter være blevet solgt eller mageskiftet med kronen, idet den i begyndelsen af 1700-tallet var blevet en ryttergård under kronen. Da disse gårde blev solgt ud i 1716, blev Mellegård købt af  Anders Kjerulf til Bjørnsholm. Anders Kjærulf døde i 1735 og herefter kom Mellegård under Kokkedal og herunder forblev gården indtil 1775, da Christen Nielsen Kold købte den til selveje. Efter Christen Nielsen Kolds død i 1796 giftede enken Maren Christophersdatter sig året efter med Peder Christensen Holm, men i 1806 solgte de til Christen Agesen. Agesen-slægten ejede herefter gården de næste 150 år.

Ejerforhold:

 

Periode

Bruger

Ejer

-1629 

Laurids Poulsen

 

1631-60

Christen Lauridsen

 

1661

Christen Lauridsen

Poul Jensen Holst

1664

Christen Lauridsen

Poul Holsts arvinger

1683-88

Christen Hansen

Maren Laursdatter

1710-16

Peder Laursen

Ryttergods

o.1716-35

Peder Laursen

Anders Kjerulf til Bjørnsholm

o.1735-73

Niels Christensen Kold

Kokkedal

1773-75

Christen Nielsen Kold

Kokkedal

1775-96

Christen Nielsen Kold

Selvejer

1797-1806

Peder Christensen Holm

Selvejer

1806-44

Christen Agesen

Selvejer

1844-75

Age Christensen

Selvejer

1875-1909

Christen Agesen

Selvejer

1909-1940

Johannes Chr. Agesen

Selvejer

1940-54

Chr. Henry Agesen

Selvejer

1954-97

Thorvald Svaneborg

Selvejer

 

 

Mellegård o. 1950. Bagerst  ses Nørgård.

 

Kilde: Peter Grishauge: Gårde og huse i Vust sogn, 2003.


 

Denne side er kodet 2005/01/09 af Otto Jensen - tilbage til Oversigt over gårde og huse i Vust Sogn.